Vælg dit sprog

Profeti Blåkildekirken lørdag d. 24. januar 2026

Hør Mit barn! Hør Min røst! Jeg har forkyndt dig dit testamente, det som er blevet ratificeret og beseglet med Mit dyrebare blod. Jeg siger til dig: Du er elsket! Du er frikøbt! Du er frifundet! Og Jeg ønsker at røre ved dig i denne aften. Jeg vil lade Min Ånd komme over dig, og Jeg vil sætte dig fri fra din sygdom og fra din plage. Derfor siger Jeg til dig: Bare tro og du skal se Min herlighed! For Jeg vil åbenbare Min sejr, Min magt og Min herlighed. Jeg siger til dig: Jeg ser dig! Jeg har hørt dit råb. Jeg ser din plage. Jeg ved om dine byrder. Jeg kender din smerte. Jeg kender dine skuffelser og dine nederlag, men Jeg Er større end alt dette, Jeg har sejret, siger Herren! Jeg sidder på Min trone, og Jeg udfører Min sejr i menneskers liv. Derfor, bare tro, Mine elskede!

Jeg vil røre ved dig i denne aften. Jeg skal komme over dig ved Min Ånd og bryde lænker og bånd og åget, som har tynget dig, det skal Jeg knuse, siger Herren.

Jeg siger til dig igen, frygt ikke! Kom frem for Mig! Kom som du er, og Jeg vil røre ved dig, for Jeg kender din smerte. Jeg ved om din nød. Jeg ved om din plage, men i aften skal åget falde. I aften skal Jeg vise dig Min magt. Du skal få kende at Jeg elsker dig, at du er dyrebar, at du er Min! Hør hvad Jeg siger, i begge Mine hænder har Jeg tegnet dig. Da Jeg hang på korset, så Jeg dig. Og Jeg har ikke tanker til ulykke. Jeg vil helbrede dig! Jeg vil sætte dig fri! Jeg vil løse dig, derfor kom! Mit bord er dækket. Kom og spis Mine magtfulde og fede retter. Kom alle dem som hører hvad Ånden taler til menigheden, kom og spis i Jesu navn!

Kom, kom Min elskede! Og Jeg vil sige til dig, alt hvad du har hørt i denne weekend, grund på det! Meditér på det! For Jeg taler til jer. Jeg har en plan med jeres liv, med denne menighed, med København. Jeg vil rejse op mennesker, som hører Min røst, som er helbredt, som er fri, og som vil gå sammen med mig. Derfor kom, tag imod Min lægedom! Tag imod Min frihed! Hør Min elskede, Min dyrebare, Jeg ser dig! Jeg kender dig. Jeg ved om dine behov.