Resumé af "Salvet og fyldt med Helligånden"
https://www.youtube.com/watch?v=b80hdE_-_lE
- David Pawson, 2001
"Den du ser Ånden dale ned over og blive over, han er den, der døber med Helligånden." (John.1:33)
"Dér traf han nogle disciple og spurgte dem: "Fik I Helligånden da I kom til troen?" De svarede: "Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd."....da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem og de talte i tunger og profeterede." (Ap.G.19:2,6)
"Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til menneskene blev åbenbaret, frelste han os, ikke for de retfærdige gerningers skyld, vi havde gjort, men på grund af sin barmhjertighed ved badet til genfødelse og fornyelse ved Helligånden." (Titus 3:4-5)
To ting er nødvendige for at være en ægte kristen: Tilgivelse for synd og Helligåndens dåb. Vi har brug for tilgivelse og hellighed. Tilgivelse får vi fra Jesus, den anden person i treenigheden, og hellighed får vi fra Helligånden, den tredje person i treenigheden. For at leve det kristne liv, må vi modtage to personer fra treenigheden. Vi har brug for begge to! Vi har brug for Helligåndens dåb, og det er Jesus som døber med Helligånden! Det fremgår fra Skriften, at det kan lade sig gøre, at kun have modtaget én person fra treenigheden (Ap.G.8).
Læg mærke til at Jesus talte om vigtigheden af Helligåndens dåb, men Han døbte ikke nogen i Helligånden mens Han var på jorden. Først da Han var i Herligheden, så sendte Han Helligånden (John.16:7).
Ordet "dåb" betyder på græsk at lægge noget fast stof ned i væske, men det faste stof skal dækkes helt af væsken. F.eks. siger man på græsk at et skib som sank ned i havet, blev døbt. Ved dåben skal man dækkes helt af vandet.
Helligånden betegnes som "Trøstermand", men fra græsk betyder det "stående ved siden af". Bibelen siger at Helligånden skal være hos os til evig tid (John 14:16), ja Helligånden skal bo i os (1.Kor.6:19)
Der er fire ting som må gå forud for Helligåndens dåb: Tro på Jesus, modtage syndernes forladelse, omvende os hvilket betyder at gøre det ret som vi kan gøre ret og blive døbt. Disse fire betingelser må opfyldes før man kan modtage Helligåndens dåb. Der findes undtagelser, men normalt må disse fire ting ske først.
Da Jesus døbte disciplene på pinsedagen, så var der en ydre side af dåben og en indre side. I det ydre kom Helligånden som en susen, med tunger af ild på deres hoveder, og man hørte at de talte i tunger (Ap.G.2:2). Der var en indre side; før havde de frygt for jøderne, men nu talte de med frimodighed og kraft.
1) De blev forvandlet ved Helligåndens dåb. De talte Guds Ord med frimodighed, al angst var væk. De modtog overbevisning fra Helligånden at de stod ret med Gud, at de var tilgivet og at de var Guds børn (Rom.8:16).
2) De blev nu ledt af Helligånden, som fortalte dem hvor de skulle gå hen for at forkynde evangeliet (Rom.8:14). Helligånden kunne også fortælle dem hvor de ikke skulle gå hen. Det er Helligåndens opgave at åbenbare Guds vilje med vores liv.
3) De fik kraft ved Helligåndens dåb; de fik overnaturlig kraft, Helligåndens nådegaver (1.Kor.12). Helligåndens dåb udruster os med nådegaverne. De kunne gøre de samme ting som Jesus gjorde (John 14:12). Jesus udførte alle sine mirakler ved Helligånden. Han var menneske, men havde Helligånden som iboende kraft, men Han begyndte først at udføre sine mirakler i trediverne. Han begyndte først at forkynde i trediverne, Han kunne ikke før. Han var menneske ligesom os, og Jesus var helt afhængig af Helligåndens kraft og ledelse (Luk.11:20)(Ap.G.10:38).
4) De fik en enhed i Ånden, de modtog én Ånd (1.Kor.12:13). Dette er svaret til menighedens enhed, Helligåndens dåb. Vi har Åndens fællesskab med alle som er døbt med Helligånden.
Helligåndens dåb giver overflod; Jesus giver liv i overflod (John.10:10). Denne overflod viser sig som tungetale, som flyder ud af munden. Tungetalen er et tegn på Helligåndens dåb (1.Kor.14:22).
5) De fik renhed, hellighed; de fik Åndens frugter. Helligåndens 9 frugter: Kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed (Gal.5:22).
Hvordan kan vi få Åndens frugter og nådegaver uden Helligåndens dåb?
Der findes tre syn på Helligånden og Helligåndens dåb:
1) Den Katolske kirke har lagt grundvolden til synet at alle disse åndelige ting er i kirken, og hvis vi skal få del i dem, så må vi gå ind i kirken. Det katolske syn er at du modtager Helligånden når du bliver døbt som et barn. I England modtager man Helligånden ved konfirmationen.
2) Det evangeliske syn er at Åndens nådegaver ophørte da Bibelen var færdig. Man mener at Helligåndens udgydelse kun skete fire gange i Bibelen og sker ikke mere. Dette syn siger, at man skal invitere Jesus ind i sit liv, men der står ikke noget om at modtage Jesus i Bibelen. Det gjorde man da Jesus var på jorden; de inviterede Jesus ind i deres fysiske hjem. Men efter Jesus er opstanden kan vi ikke invitere Ham, vi må tro på Jesus og modtage Helligånden.
3) Pinsesynet er at Jesus er den samme i går, i dag og til evig tid (Hebr.13:8). Det var apostlenes tro og overbevisning at alle troende skulle døbes i vand og døbes i Helligånden (Ap.G.19:3-6), (Ap.G.8:17). Jesus er den samme i dag som dengang, og alle troende må døbes i Helligånden, døbes af Jesus! Husk at Johannes Døber havde proklameret at alle som blev døbt i vand også skulle døbes af Jesus med Helligånden.
Jeg vil at du skal lægge mærke til at også Jesu moder, Maria, blev døbt med Helligånden og talte i tunger (Ap.G 1:14), (Ap.G.2:4).
Du må læse grundigt i din Bibel og selv finde, at det er nødvendigt for dig at blive døbt med Helligånden. Du må selv få et klart syn fra Guds Ord.
Du må aflægge dine ambitioner om kraft og overnaturlige oplevelser. Når du ønsker ledelse, renhed, hellighed af hjertet, så kan du bede om Helligåndens dåb (Luk.11:13).
Du må aflægge frygt og hæmninger, og være klar til at modtage Helligånden uanset hvilke manifestationer der vil komme. Men husk at der står ikke i Bibelen, at de som blev fyldt med Helligånden fik latter eller faldt om på gulvet. De fik tungetalen som tegn på Helligåndens dåb, og husk du må lade dig fylde med Helligånden hver dag! (Ef.5:18)