Self-Life vs Christ's Life
- Lance Lambert
Åb. 12:10-11 og Mark. 8:27-37
"De havde ikke deres liv for kært til at gå i døden" Åb.12:11
Der er ingen sejr uden at først miste sit selv-liv. Vores selv-liv er det største problem i det kristne liv. Lige meget om det er i opbyggelsen af menigheden, i Guds arbejde eller i den individuelle troendes liv, hvis du og jeg ikke er indstillede på at miste vores selv-liv for Hans skyld og for evangeliet, så får vi intet andet end omvendelse. Vi forbliver omvendte, troende født af Guds Ånd, men der er ingen vækst, ingen fremgang, ingenting.
Bibelen taler om at hele Guds fylde er iboende i Jesus Kristus, og i Ham bliver vi gjort fuldkomne. Men dette bliver et motto uden betydning, uden realitet eller erfaring. Det bliver noget som vi tror på, men som fremstår som et eventyr for os. De uransagelige rigdomme i Kristus bliver endnu et motto, eller bibelske sætninger, uden noget reel betydning. Vi har aldrig erfaret rigdommene, vi har aldrig oplevet rigdommene. Når vi har et intakt selv-liv, som ikke er brudt, ikke korsfæstet, ikke underlagt Jesus Kristus som Herre.
Det er så enkelt, der er så meget som er vores. Gud har ikke givet os ting - Han har givet os Sin søn. Og i Hans søn har han givet os alt: Uransagelige rigdomme, alle velsignelser. Der står i Efeserne 1:3 at Gud, "i Jesus Kristus har velsignet os med al den himmelske verdens åndelige velsignelse."
I Kolossenserne 1: 14-20 taler Paulus om at alle behov, alle forsyninger i Messias, Jesus Kristus er til rådighed for os som tror. Men det forbliver alt sammen en doktrin, med mindre du og jeg er indstillede på at nedlægge vores selv-liv.
Problemet er vores selv-liv. Der er ikke en eneste person, lige meget hvilken etnisk race som ikke har et selv-liv. I dit legeme kan du have et ubrudt selv-liv som ikke er korsfæstet eller underlagt Kristus. Nogle har måske allerede bøjet sig for Herren. De har tilladt Helligånden at gøre Sin gerning i dem, og de er på vej fremad.
Det gavner ikke at tale pænt, dit selv-liv vil ødelægge dig. Det vil gøre at du ikke vokser i Herren og at du aldrig kommer ind i den frelse som Han købte til dig. Dit selv-liv vil sørge for at du lever et miserabelt liv med synd, også besættende synd.
Det er så enkelt: "De overvandt ham, Satan pga. Lammets blod,...og de havde ikke deres liv for kært til at gå i døden." Åb. 12-10-11
Det er ikke kun et spørgsmål om martyrdød, det er mere end det. Hvis du ikke er klar til at miste dit selv-liv, så vil du aldrig blive en martyr.
Læg mærke til at Jesus aldrig talte om sin død uden at tale om sin opstandelse. Døden i sig selv var ikke målet. Opstandelse var målet, og det er det samme for dig og mig. Du synes måske at dette budskab er meget tungt og trist. Men det er det ikke, for hver eneste gang Ordet taler om at være korsfæstet med Kristus, så taler det også om evigt liv eller fylden af liv. Paulus sagde: "Jeg er korsfæstet med Kristus, og nu er det ikke længere mig som lever, men Kristus lever i mig, og det liv jeg nu lever, det lever jeg i troen på Guds søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig." Gal.2:20
Det handler om at leve. Gud beder dig ikke om at blive en dødsenstrist troende som vandrer i cirkler hele tiden og tænker på dit brudte selv. Guds tanke er at du skal blive fyldt op med opstandelseskraft og frugt som kommer fra opstandelseskraften.
Da Jesus sagde: "Følg Mig!", så er vejen en fornægtelse af selv-livet, at tage sit kors op og følge Ham. Der er ikke noget ægte discipelskab uden at gøre op med selv-livet. At følge Jesus fører til fremgang, til tjeneste til at vokse i Ham.
Alle taler i denne verden om rettigheder. Alle har sine rettigheder, men Bibelen taler om at lægge sit liv ned, at frasige sig selv og sine rettigheder og følge Jesus. Hvis du opretholder dit selv-liv, så kan du kun vokse i akademisk og verdslig visdom, men du kan ikke komme til at kende Jesus.
Det er ufatteligt hvordan vi har fordrejet dette budskab i kristenheden. Nogle siger at deres kone er deres kors, andre at deres sygdom er deres kors. Vi har devalueret Jesu Kristi Ord! Korset er korset! Jesus blev korsfæstet på det træ, hvordan kan vi forringe dette til en hovedpine eller andre ting?
Da Jesus vendte sig til Peter, og sagde: "Vig bag mig Satan!" Mark 8:33, så sagde Han sandheden. I dit og mit selv-liv er giften fra helvedet og fra Satan iboende. De er en del af selv-livet. Dette er syndefaldet; det er resultatet af syndefaldet. Denne gift i dig og mig vil ødelægge fælleskabet, skabe splittelser i menigheden og resultere i opdeling. Den vil ødelægge ægteskaber, familier og skabe alle slags problemer.
Konklusionen er at du og jeg har et selv-liv. Hvad vil du gøre ved det? Det vil ruinere dig hvis du ikke gør noget. Du kan ikke bare lade som om, det ikke eksisterer. Du kan ikke følge Jesus med mindre du aflægger og frasiger dig dine rettigheder og tager dit kors op og følger Jesus.
Også du som er ung. Det er aldrig for tidligt at opgive sit selv-liv. Jeg var 12 år gammel, da jeg gav mit liv til Jesus. 3 år senere sagde jeg til Jesus at jeg ville frasige mig og aflægge mit selv-liv. Jeg sagde til Jesus: "Tag mig og gør med mig som Du vil". Du kan aldrig begynde for tidligt, og hvis du vil begynde lige nu, så vil Gud tage sig af din optræning og din disciplinering. Vi slutter aldrig med at blive oplærte og disciplinerede. Vi vil altid lære mere og gøre nye erfaringer i Herren. "Hvis nogen vil følge Mig, så må han fornægte sig selv, tage sit kors op og følge Mig!" Mark 8:34