Vælg dit sprog

Profetisk budskab søndag d. 27. april 2025

Ja, Mit folk, siger den som Er som Var og som Kommer. Denne dag, så taler Jeg til Mit folk et alvorsord, fordi som Jeg er hellig, sådan ønsker Jeg også at Mit folk skal være helligt.

Jeg taler til jer, Mit folk på dette sted. Jeg ønsker ikke at I skal være optaget med den dom, som Jeg har rejst, og som går over jorden nu. Jeg ønsker, Mit folk, at I skal være optaget med den Åndens helligelse, som Jeg lægger ind over jeres liv, den enkelte, i disse dage.

Oh, Mit folk, jeg beder at I må kalde på Mig, og må få øre til at høre, og at I vil blive stille nok til at høre, den enkelte, hvor Min Helligånd vil tale til jer. Jeg har sendt Min Helligånd ud og lagt den ind i dig, for at den skal gøre et fuldkomment værk i dig.

Jeg ser til den enkelte. Oh, Mit folk endnu ser Jeg, at der er områder hvor synden har herredømmet i jeres liv. Der er områder hvor mørket har herredømmet i jeres liv, og Jeg ønsker og længes efter at du skal komme til Mig og søge Mig, og blive stille nok til at høre Min røst, så Jeg ved Min Helligånd kan komme ind og gøre Mit værk i dit indre menneske.

Jeg ser også til nogen iblandt jer, hvor Jeg må gøre et værk dybt i dit hjerte, at du ikke skal have ringeagt til dine brødre og søstre omkring dig, at du ikke skal have bitterhed, at du ikke skal sidde i sårede følelser, som styrer dit liv. Oh, mit barn, Jeg kalder på dig i disse dage. Min Helligånd ønsker at gøre et dybt, dybt værk i dig, fordi Jeg ser områder hvor fjenden har magt, og disse områder kan være med til at du falder bort fra Mig midt i trængslens stund.

Hør Mig, Mit folk! Som Jeg er hellig, skal I også være hellige! Og i disse dage vil Jeg ved Min Helligånd helliggøre jer dybt, dybt, for Jeg har en tjeneste og en plan, som Jeg vil fuldføre med jeres liv.

Siger den som Er, som Var og som Kommer! På skyen kommer Jeg for at hente Mit folk, en hellig og en ren brud.